Boligindretning

D.I.Y. aka Do It Yourself, er efterhånden også et ret kendt begreb her i Danmark, og jeg er bestemt hoppet med på den bølge. Jeg kaster mig gerne ud i nogle kreative handy projekter i mit hjem, der giver mig mulighed for at være kreativ uden for computeren. Jeg har derfor lidt mere værktøj end den basale værktøjskasse fra IKEA. Jeg elsker at sætte et personligt præg på mit hjem, enten ved at give en ting nye funktionsmuligheder eller ændre på udseendet på en genstand/møbel. Der er noget charmerende over det at lave og sætte sit eget præg på ting i stedet for at købe alt. Jeg lader mig inspirere en del af genbrug og det at se nye muligheder i genstande for at spare på ressourcerne. Det at jeg ikke har haft en økonomi som tillod at jeg gik ud og købte alt det fedeste fra en møbel butik, har tvunget mig til at være mere kreativ og se potentiale i ting jeg førhen aldrig ville købe eller som jeg ville have smidt ud.